Kasper Jensen
Startede skidt men sluttede godt

Padborg Open var præget af kaos for mit vedkommende. Havde lige fra starten god fart i bilen, men var meget uheldig i tidtagning. Da jeg var ude på min første flyvende omgang knækkede der en bolt til motorophænget. Jeg nåede derfor ikke at få en omgangstid registreret.

Jeg var meget frustreret efter tidtagningen, da jeg virkelig følte at farten var god i bilen, hvilken min teammakker David Falch også viste.

Weekendens højdepunkt var helt klart løb 1 og løb 2. Løb 1 var utrolig svært, da regnen styrtede ned, og udsigten fra bilen var mildest talt ikke eksisterende. Et løb hvor man kørte på fornemmelsen. Jeg kørte løbet igennem uden fejl, og havde mange fede dyster op gennem feltet, og sluttede da også på en meget tilfredsstillende 8 plads. Placeringen som giver Pole Position til løb 2.

Løb 2 var et meget kaotisk løb, hvor vi valgte at satse. Satse fordi det lige op til løbet gav lidt regn og vi blev på slicksdæk. Ca. 2/3 af feltet kørte på regndæk, og specielt mange af dem, som startede omkring mig var på regndæk. På de første mange omgange var bilen meget svær og langsom. Tabte adskillige placeringer, men da banen igen begyndte at tøre vendte bøtten. Det var en fed fornemmelse at stryge forbi alle konkurrenterne på nær Kurt Thiim som også var på slicks. Sluttede dette løb på 2. pladsen.

Løb 3 var ikke godt. Fik en god start, men ramlede lidt sammen med Jens Edman i starten, sådan min forkofangerne blev flået af og bilens sporing blev ødelagt. Yderligere fik jeg to strafbaner for en påkørsel af Peter Ager, sådan jeg blev sendt ned på en utilfredsstillende 16. plads.

Fed weekend med masser at godt race og gode resultater.

Sportslige hilsner

Kasper Jensen